top of page

Som tidligere nævnt syntes jeg, introduktionen til opgaven var en anelse forvirrende og misvisende, og jeg føler dette var en af årsagerne til at min gruppe ente ud med et skuffende resultat. 

Vi havde  svært ved at forstå de konkrete spørgsmål og adskille disse fra hinanden hvilket resulterede i, at vi ente ud med en opgave, som var på et alt for reflekterende niveau. 

PRODUKT EVALUERING

Jeg syntes faget har været spændende og meget relevant og har lært mig en helt ny måde at se mere analytisk på brands på. Jeg syntes for det meste undervisningen har fungeret godt, men i forhold til gruppearbejdet med forskellige opgaver, kunne det godt være lidt forvirrende, når vi skulle samle op på dem, at forstå de andre gruppers besvarelser, da man ikke selv havde siddet med de samme spørgsmål. Jeg føler, at jeg var deltagende og et aktivt gruppemedlem, der kom med input og var til stede når vi arbejdede. Derudover syntes jeg med den afsluttende opgave, at der var nogle kommunikationsfejl der resulterede i, at vi kom skævt igennem vores opgave og endte ud med et lidt skuffende resultat. 

 

FORVENTNINGSAFSTEMNING

DEN STUDERENDE

For dette fag var produktet en større skriftlig opgave om luksus brands, som vi udarbejdede i vores grupper. Vi skulle selv vælge et brand hvor vi i min gruppe valgte Summerbird. Vi skulle med opgaven se på hvordan de forskellige tilgange til brands og branding, kunne udvikle nye perspektiver for vores valgte brand, og hvordan brandet ville fungere kulturelt set i et land som Kina. 

HVAD HAR JEG FÅET MED I BAGAGEN?

PRODUKT

Dette fag har været meget gruppebaseret og vi har med gruppen skulle udarbejde forskellige cases og præsenterer dem for resten af klassen, samt med vores lektier arbejdet med forskellige spørgsmål og igen præsenteret dem for klassen. Det har fungeret fint med denne undervisningsmetode og man har på den måde fået øvet sig i af præsenterer og derudover var det en god måde at ligge op til en diskussion på klassen. 

 

HVORDAN HAR FORLØBET VÆRET?

PROCESSEN

PRODUKT FEEDBACK

HVILKET FAGLIGT UDBYTTE HAR JEG FÅET?

DET FAGLIGE

I har fået karakteren 4 som gives "for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.”
 

I har et godt udgangspunkt for opgaven i valget af Summerbird. Det afføder også nogle relevante betragtninger omkring virksomheden som Brand. Det er godt. 

I forbindelse med jeres overvejelser omkring associationskort og image kort skriver I at det subjektive er en ulempe ved brand tilgangen; men det er jo nærmere en ulempe ved den måde som I har grebet opgaven an på. 

I er blevet opfordret til at udføre research og observationer til at støtte jer i løsningen af opgaven (også fra videnskabsteorifaget), det kunne have hjulpet jer videre i fortolkningen af associationerne, og I kunne kritisk have diskuteret og reflekteret over den 'forbrugerbaserede tilgang’ med baggrund i f.eks. Holts kritik af Mind Share.

I fortsætter med refleksioner omkring virksomheden i jeres Brand Identitets prisme. Det er godt at etablere denne sammenhæng, men det ville have været interessant om I havde udfoldet begreberne mere så man forstår hvor I vil hen og hvad det betyder for Summerbird. F.eks.: Hvad er en naturlig person, og hvad er en innovativ og stilren person. Generelt mangler I fagrelaterede refleksioner, og en demonstration af indsigt i teorierne bag de begreber I anvender kunne have perspektiveret jeres analyser.

I fortsætter med relevante overvejelser omkring den europæiske vs. den amerikanske model for Luksusbrands. Det kunne her have været interessant at overveje hvilken ‘Griffe’ jeres brand har – om nogen. Det er ikke nok at konstatere at Summerbird passer godt til en model, eller at der eksisterer en pyramidemodel, I skal også reflektere over hvorfor og hvordan og dermed sætte det ind i fagets overordnede problemstillinger og opgavens generelle spørgsmål. Overvejelserne omkring det æstetiske som I nævner, kunne have været suppleret med overvejelser omkring hedonistisk forbrug. Nydelsen for nydelsens skyld og hvilke konsekvenser det har for den drøm i nævner som vigtig for luksusbrands. Hvilken drøm og hvordan kan man arbejde med det?

Dette leder frem til overvejelserne omkring principperne for værdiskabelse som luksusbrand som I kun berører forbigående og ikke kommer i dybden med, og derfor heller ikke reflekterer over i forbindelse med jeres overvejelser omkring community. Endelig bruger I ikke principperne og teorierne for den kulturelle tilgang til at reflektere over en introduktion på det kinesiske marked, og relaterer jer heller ikke til den litteratur om kinesiske luksusbrands som I har fået udleveret. Hvorfor skulle kineserne være vilde med skandinaviske brands. Det virker ikke som om at I gruppen har formået at arbejde fokuseret omkring de forskellige faglige og teoretiske tilgange.

 

Underviser

Erik Christian Sloth

Jeg er i dette fag blevet introduceret for forskellige brandingteorier og metoder, så som de fire tilgange til branding; consumer-based approach, cultural approach, community approach og cultural approach samt brand analyse og strategi, ved at gøre brug af dem i vores casearbejde, hvor vi blandt andet skulle se på, hvilke brandudfordringer forskellige virksomheder måtte have og hvordan disse kunne løses med de forskellige metoder.   

© 2015 by CAROLINE JØRGENSEN. Proudly created with Wix.com

bottom of page